Sponsorater
BLIV SPONSOR MED ET FAST ÅRLIGT BELØB
Stort set alle statistikker viser, at unge i dag oplever et større pres end tidligere. I en verden hvor alt deles, og hvor du kan blive, hvad du vil, er der tårnhøje forventninger fra både forældre, følgere, skoler og ikke mindst fra de unge selv.
Hvad hvis vi i stedet for at reparere de unge kunne ruste dem i at mestre livet, når det bliver svært? Hvad hvis vi i stedet for at glatte vejen fri for bump, lod de unge opleve sejrsfølelsen ved at komme over bumpet selv? Hvad hvis vi kunne hjælpe dem til at hjælpe hinanden, så de ikke følte sig så alene?
Det har vi arbejdet med i MOT siden 1997. Og trivselsmålingerne viser, at det virker.
Skal jeres virksomhed bidrage til at skabe robuste unge?
Vi skaber værdi for vores sponsorer
Vores forskellige initiativer skaber både intern og ekstern værdi. Skab stolthed internt og styrk dine medarbejderes robusthed med teambuilding og coaching. Eller sæt dit brand på radaren gennem events eller content til sociale medier.

Inspirer dine medarbejdere med et ambassadørbesøg fra en af vores ambassadører, der holder oplæg ude på skolerne.
Hvert år samles lærere, ledere, pædagoger fra skoler, uddannelser og foreninger i hele Danmark til en festlig dag med workshops, foredrag, musik og middag. Her hylder vi vores sponsorer, og der er muligheder for at I kan markere jer i relevante målgrupper i fx netværksmøder, foredrag, ambassadøroplæg, uddele priser til MOT Coaches etc.
Lad medarbejderne mærke hvilken forskel jeres bidrag gør for de unge ude på skolerne, når vores modige MOT Elever holder foredrag for hele firmaet. Det er opløftende, og I vil mærke at fremtiden ser lys og lovende ud.
Organisationen MOT kommer forbi og fortæller om MOT’s værdier, og hvordan man med få greb kan implementere nogle af værdierne i jeres virksomhed for at styrke den enkelte medarbejders robusthed og øge motivationen med et stærkere fællesskab. Der vil være sjove anekdoter og øvelser undervejs.
Ønsker du at blive klogere på MOT Programmet er det muligt at deltage på vores uddannelser til et 3-dages kursus med overnatning og fuld forplejning.
Vi tilbyder at promovere vores sponsorer både ved at hjælpe jer med indhold til jeres kanaler og ved at engagere jer på vores forskellige landsdækkende events.
Lad vores modige unge MOT Elever holde foredrag og herefter lade dine medarbejdere prøve MOT Øvelserne, som de unge arbejder med på egen krop (2,5 time).
Få en teambuilding dag, hvor omdrejningspunktet er MOD! Vi skræddersyer dagen til din virksomhed og temaet fastsættes i samarbejde med dig – kan fx være ”uden mod, ingen udvikling” ”Spiller du dig selv og andre gode?” eller ”ansvarlige kulturbyggere”.
derudover fÅr alle sponsorer
Synlighed
Vi sætter selvfølgelig jeres logo på vores hjemmeside og på de materialer, vi bruger på vores uddannelse af MOT Coaches og andre oplæg og events. I er selvfølgelig også velkomne til at bruge vores logo til branding af jeres CSR-tiltag på jeres website, merchandise osv.
Opdateringer
Vi sørger for, at I altid er opdateret på effekten af vores arbejde og resultaterne af jeres bidrag. I får som minimum tilsendt fire nyhedsbreve årligt.
Merchandise
Hvis I er interesserede sender vi jer gerne plakater samt armbånd med vigtige budskaber, der kan minde om værdierne i dagligdagen og skabe stolthed på arbejdspladsen.
MOT og bæredygtighed
Gennem vores arbejde med at styrke unges robusthed, fællesskaber og livskvalitet er vi med til at opfylde flere af FNs verdensmål. Et partnerskab med MOT kan styrke jeres CRS profil og skabe purpose for jeres brand blandt både unge, forældre og relevante lokalmiljøer.

Vil din virksomhed også give unge mod?
Ønsker din virksomhed at støtte alle unges trivsel ude i skolerne, på ungdomsuddannelser og i sportsklubber, så vi får modige og empatiske unge mennesker ud i voksenlivet? Så kontakt os for at høre mere.