MOTS PROGRAM TIL INDSKOLINGEN

0.-3. klasse

MOD og fællesskab fra skolestart

SUPER!! er et program, der skaber trygge og gode klassemiljøer og bevare børns naturlige glæde ved at være sig selv. I en ”SUPERklasse” er alle lige vigtige, og eleverne lærer om ligeværd, tilhørsforhold og mangfoldighed.

Gennem leg, refleksion, undren og historier øver og udvikler eleverne deres sociale kompetencer. De lærer om egne og andres følelser, selvregulering og hjernens magi. Med SUPER!! er målet, at hver enkelt elev lærer sig selv bedre at kende – både alene og sammen med andre – og får en større forståelse af egne følelser og reaktionsmønstre. Eleverne undrer sig, udfolder sig kreativt og øver sig i at skabe en tryg skolehverdag, hvor alle er lige vigtige.

Et godt fællesskab kræver samarbejde og forståelse. Vi lærer, mens vi går, og det er lettere, når vi går sammen. Udviklingen af SUPER!! til indskolingen blev støttet af Utdanningsdirektoratet, den norske statslige myndighed på skole- og uddannelsesområdet.

JEG ELSKER AT HAVE SUPER!! DET ER BEDRE END AT SPILLE TABLET DERHJEMME.

0. klasseselev, Privatskolen Nakskov

sådan arbejder vi

Programmet SUPER!!

Programmet består af ugentlige SUPER!!-lektioner på skemaet. Her får børnene konkrete værktøjer og et fælles sprog, der hjælper dem med at forstå, håndtere og sætte ord på følelser og forskellige perspektiver.

Målet er at skabe en ”SUPER!!-klasse”, hvor alle er med.Eleverne møder superhelten Super Marie og hendes hjælper Dr. Klog – to karakterer, der undrer sig sammen med eleverne og bringer sunde værdier i spil.

trygt klassemiljø

I SUPER!! øver vi os på at se og inkludere alle.Trygge miljøer, hvor børnene accepterer forskelle og ser værdien i hinanden, er afgørende for, at hver enkelt elev føler sig taget vare på. Med tætte og trygge relationer øges også chancen for, at man siger fra, hvis man selv har det svært, eller ser, at andre har det svært.

trygge elever

Målet er, at eleverne lærer begreber, tankesæt og strategier, som bidrager til at have en bedre forståelse af sig selv og hverdagen. Værktøjerne hjælper dem til at bruge dette både i og uden for klassen.

SUPER!! tilbyder en systematik til at arbejde med temaer som selvhævdelse, selvfølelse og selvregulering.

konkrete værktøjer og virkemidler

Sammen med superhelten Super Marie og hendes hjælper Dr. Klog går børnene på opdagelse i egne og andres følelser. Gennem historier, undren og øvelser får de konkrete værktøjer og et fælles sprog til at sætte ord på det, der sker indeni, forstå hinandens perspektiver og give plads til hinanden.

Dette tilbyder vi indskolingen

Program
  1. Programmet SUPER!! 0.–3. klasse: En SUPER!! Lektion hver uge
  2. SUPER!! er et program, der inkluderer historier, lege, øvelser, værktøjer og manuskripter til alle lektionerne
  3. Målet er at styrke robusthed og modstandskraft og at udvikle klassekulturer og skolemiljøer, hvor alle er inkluderet
Uddannelse og erfaringsudveksling
  1. Uddannelse i MOT’s metoder og værktøjer til skoleledelse og andet personale involveret i arbejdet
  2. Tilbud om uddannelse ved udskiftning af personale
  3. Årlig erfaringssamling sammen med aktører fra MOT’s øvrige programmer
  4. Kompetencenetværk og opfølgning
Forstærkningsaktiviteter
  1. SUPER!! Opgaver: Hjemmeopgaver for at bidrage til gode samtaler med forældre
  2. Synliggørelse: Plakater og andet kampagnemateriale
  3. Videomateriale: Adgang til videomateriale med forskellige temaer, som benyttes gennem året
  4. Velkomstgaver til alle elever

Mestring i klasserummet

Indsendt af SUPER!!Voksen

Med SUPER!! får vi på skolen en fælles ramme for arbejdet med klassens trivsel. Lektionerne er lette at gå til, og børnene glæder sig, når vi skal have SUPER!!. Historierne og mødet med Super Marie og Dr. Klog fanger dem og giver dem lyst til at byde ind.

Filmen om pindsvinet og egernet har især gjort indtryk. Den giver os et sprog for, hvordan det føles at være udenfor, og hvordan man kan være en hjælper. Børnene fortæller, hvordan de nogle gange har det som pindsvinet, og deler deres egne gode ”egernhistorier”: "Jeg var et egern for X i klassen i går, fordi han var bange for at sige noget foran klassen. Så stillede jeg mig op sammen med ham, så han ikke var alene".

Jeg oplever, at SUPER!! lever videre uden for lektionerne. Symbolerne og figurerne hænger i klassen, og vi bruger dem i hverdagens samtaler. Vi har også SUPER!!-leg på forældremøder, så forældrene får indblik i vores fælles univers.Det er netop det fælles sprog, jeg er så glad for. Vi, både de voksne og børnene, får noget at vende tilbage til, når vi skal forstå os selv og hinanden.‍

En ting, jeg har erfaret med SUPER!!, er, at jeg har undervurderet børnene.

SUPER Voksen i 1. klasse

Yderligere information

Vi holder løbende informationsmøder om SUPER!! Kontakt os for nærmere info.

vil du vide mere?

kontakt os
kontakt os

Tag gerne kontakt til os, hvis du ønsker en uforpligtende snak eller mere information.

kontakt os
Ved at klikke på "Accepter alle cookies" accepterer du, at der gemmes cookies på din enhed for at forbedre webstedets navigation, analysere webstedets brug og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Se vores Privatlivspolitik for mere information.