Det sidste halve år har vi haft fornøjelsen af at have Stine Bjerre Kauczki tilknyttet som specialestuderende fra Aarhus Universitet. Stine er nu færdiguddannet kandidat i pædagogisk sociologi og har i sit speciale undersøgt, hvordan lærere forstår og oplever elevers trivsel; på skoler med og uden MOT.

I sit speciale har hun undersøgt to sammenlignelige midtjyske skoler – den ene med MOT, den anden uden MOT. De to skoler er sammenlignelige på flere væsentlige parametre inden for elevindtag og daglige udfordringer udtrykt ved bl.a. antal elever, fraværsprocenter, resultater fra de obligatoriske trivselsmålinger, karaktergennemsnit, antal år med ny ledelse mm. Derudover er de begge to kommunale folkeskoler i den samme kommune.

I undersøgelsen har Stine både observeret undervisning i udskolingen samt interviewet lærere, der er MOT Coaches og nogle, der ikke er. Hun har bl.a. fundet frem til, at de to skoler har forskellige forståelser af trivsel.

MOT Skolen tager individuelt hensyn til eleverne og laver individuel tilpasset praksis, mens skolen uden MOT fokuserer på fælles rammer og forventninger som fx. tilfældige makkerpar, eller at alle skal fremlægge. MOT Skolen bruger tydelige rammer og struktur som grundlag for tryghed, mens skolen uden MOT fokuserer på social robusthed, og at eleverne kan være med i forskellige fællesskaber.  

Selvom lærernes trivselsforståelse kan være ubevidst, påvirker det det læringsmiljø, lærerne skaber.

I specialet ser Stine flere forskelle i måden, eleverne interagerer med hinanden. Elever på MOT Skolerne taler åbent om følsomme emner som ansvar og skyld på en reflekteret og sårbar måde, mens eleverne på skolen uden MOT taler mere nedladende og aggressivt om og til hinanden. Her er fællesskaberne også præget af hierarki og maskuline normer, mens fællesskaberne på MOT Skolen er mere åbne med plads til at vise følelser og sårbarhed. Derfor er de overordnede observationer af de to skoler også, at MOT Skolen har større rum for refleksion blandt eleverne end skolen uden MOT. Som lærerne på MOT Skolen siger: “Eleverne kender ikke hinanden – de har formodninger om hinanden. Gennem MOT lærer de hinanden at kende”.

På skolen med MOT oplever lærerne at MOT Programmet tilbyder en struktureret ramme og et fælles sprog, der kan understøtte trivselsarbejdet. På skolen uden MOT er arbejdet med trivsel præget af lokale traditioner, relationelt engagement og lærernes individuelle vurderinger og initiativer.

Det er svært at generalisere resultaterne til skoler landet over på baggrund af denne ene undersøgelse, da det er usikkert, hvor repræsentative skolerne er for hhv. MOT Skoler og skoler uden MOT, og hvorvidt de forskellige trivselsforståelser skyldes MOT eller noget andet. Dog tyder resultaterne på, at MOT har præcis den kulturbærende og trivselsopbyggende effekt, vi selv har set og ved, kan opstå, men også den effekt som vi hører fra vores samarbejdsskoler, at de oplever på deres elever. Det bekræfter os i, hvorfor det er så vigtigt at arbejde med trivslen blandt de unge mennesker. Det hele starter med mod!