
"Jeg har haft MOT siden 7. klasse og det største mod for mig, er modet til at være mig selv"
Laura havde MOT på Bakkegårdsskolen i Gentofte fra 7. klasse. I 8. klasse blev hun uddannet Ung MOTivator og kørte MOT i skolens 6. klasser, hvor hun oplevede glæden ved at være en rollemodel for de yngre elever samt forberede dem på MOT i 7. klasse. Laura har altid haft modet til at stå ved sine egne valg, selvom det måske strider imod det flertallet gør. At stå alene for en stund, når man står ved sine værdier, har Laura prøvet flere gange og hun er kun blevet stærkere af det. Men det kræver mod og det har Laura!
Laura kører MOT's instagram og er med i Ung MOTivator-teamet, der står for at skabe den bedste uddannelse for de skønne 8. klasses elever.
Laura er i gang med sine sabbatår og er en vigtig medspiller i MOT-teamet. Hun jonglerer 3 jobs: vikar på Den Lille Skole i Lyngby, Kinopalæet i Lyngby og så MOT, hvor hun arbejder 20%.