Mark Agerskov i MOT t-shirt

Mark Agerskov

erhverv
Musical performer
Mot ambassadør siden
2018
Sociale medier

"Min passion for musical ligger i musikken. Jeg bliver rørt, når jeg danser til musikken fra et live orkester. Jeg elsker når dans og musik går op i en højere enhed!"

Mark er en humørbombe, så meget sig selv og en inspiration for alle, der møder ham! Han vidste fra ganske lille, at han ville stå på en scene og startede som 6-årig i sin første forestilling i København.

Mark er uddannet som musical performer fra Det Danske Musical Akademi i Fredericia og arbejder på de store scener i København som performer, koreograf, danselærer og drama- og dansecoach.  De seneste par år har han samtidig haft opgaven som ’børnecoach’,hvor han har fungeret som vejleder og ansvarlig rollemodel for de unge børnestjerner. Et arbejde, som han selv udtrykker det: ”Først og fremmest handler om at hjælpe de unge med deres drømme, og træffe de rette valg for dem selv i livet”. Derfor er vi også glade og stolte over, at Mark er MOT-ambassadør! En mand der i den grad ved, hvad det vil sige at leve med de 3 MOT-værdier, for at nå sine drømme og mål i livet:

"Mine prioriteter i livet er at gøre det, jeg elsker! At vælge de mennesker og opgaver i mit liv, der fylder mig med glæde, kærlighed og udfordringer. Jeg vælger hver dag, at stå stærkt i mig selv og gribe de udfordringer der kommer og accepterer, at det ikke altid er nemt!"

Jeg har før haft megasvært ved at sige nej - så jeg synes det er supervigtigt at finde modet frem til at turde sige nej!

Mark Agerskov

Ved at klikke på "Accepter alle cookies" accepterer du, at der gemmes cookies på din enhed for at forbedre webstedets navigation, analysere webstedets brug og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Se vores Privatlivspolitik for mere information.