Ultratriatlet og MOT-ambassadør, Kristin Stengaard i MOT t-shirt

Kristin Stengaard

erhverv
Plantebaseret ultratriatlet
Mot ambassadør siden
2020
Sociale medier

Kristin er en passioneret sportsudøver, der altid har elsket at dyrke sport. For to år siden begyndte hun at udfordre sig selv ved at lave en 10-dobbelt IronMan og har sidenhen øget udfordringen til en 20-dobbelt IronMan. Kristin ønsker at sætte fokus på psykisk sundhed og motivere andre til at drømme stort og udfordre sig selv.

Kristin Stengaard er Ultratriatlet. Hun er super sej, udholdende, dedikeret og målrettet - og så har hun sit hjerte med i alt, hvad hun kaster sig ud i! I december 2020 gennemførte Kristin en DECA: en 10-dobbelt Ironman – altså 38 km svøm, 1800 km cykling efterfulgt af 10 marathonløb i alt 420 km. Ud i ét! MOT Danmark fulgte hende hele vejen og sendte mod og kærlighed afsted til hende!  Det kræver en vis vilje og en stor portion mod at gå efter sådan en drøm.

Kristin vil gerne arbejde som pædagog på et Krisecenter, hvor hun er med til at gøre en forskel for kvinder der har brug for nærvær og omsorg.

I sin fritid bruger Kristin tiden på at træne til en 20 dobbelt Ironman. Formålet med dette vanvittige projekt er, at sætte fokus på MOT og at alle er gode lige som de er.

"Jeg kæmper selv med en psykisk diagnose og udfordringer, men det afskrækker mig ikke i at drømme stort og være ærlig omkring dette.

MOT giver mig tro på, at det er muligt at nå sine drømme, men det kræver hårdt arbejde.

At det er sundt, at prøve sine grænser af for, at finde ud af, hvem man er og hvad man vil. Og så er det helt ok, at gå benhårdt efter sine mål og drømme!", udtaler Kristin.

Vi er stolte af at have Kristin på MOT-holdet!

Never give up, never settle!

Kristin Stengaard

Tjek Kristins podcast!

Ved at klikke på "Accepter alle cookies" accepterer du, at der gemmes cookies på din enhed for at forbedre webstedets navigation, analysere webstedets brug og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Se vores Privatlivspolitik for mere information.